5 tips til at vælge den perfekte sofa

## Undersøg så meget som muligt på forhånd

Det er nemt at måle, hvor meget gulvplads din nye sofa skal optage. Men detaljer som højde, armlænstykkelse og ønskede funktioner kan være sværere at få styr på. Et godt kig på din gamle model vil skabe kontekst og kaste lys over de mere uklare detaljer – et sidste farvel, kunne man måske sige. Længden på din nuværende sofa er måske perfekt, men de brede armlæn stjæler for meget siddeplads. Gå derfor efter en længere model, eller vælg smallere armlæn. Din nuværende sofa står perfekt i forhold til TV'et, men lukker af for resten af stuen. Her kan du for eksempel vælge en sofa, der er åben i den ene ende og derfor giver flere muligheder at sidde og interagere på.

Vær grundig

Det kan virke akavet at skulle prøve din eventuelle nye sofa. Dit velopdragne jeg synes måske ikke om at rode rundt i vores smukt udstillede sofaer. Bare rolig. Ignorer blot den følelse, og vær så grundig, som du ønsker. Vi er sikre på kvaliteten af vores design, og vi vil gerne have, at du er lige så sikker, når du skal købe.

Hyggeligt opholdsrum med Bergamo sofa og Santiago sofabord.

Sæt dig ned

Sæt dig i hvert eneste møbel i mindst tre minutter. Tjek komforten, og at du ikke kan mærke hårde rammer og fjedre. Vores design er fremstillet med skum af høj kvalitet og med høj tæthed kombineret med dun, der giver en ekstra omfort. Føl rundt på formen, og kontrollér, at alle kanter og profiler er godt polstrede. Afprøv armlænene, og kontrollér din siddestilling. Hvis du er høj, bør du overveje design med større sædedybde (målt fra rygpuden til forkanten af sædet).

Kvinde sidder på Amsterdam hjørnesofa ved siden af Madrid sofabord i askefarvet keramik.

Stof eller læder

Takket være moderne behandlingsmetoder af stoffer og blandinger, der gør stofferne stærkere og mere holdbare, er forskellen mellem stof og læder blevet mindre. Men hvis du har kæledyr og små børn, er læder dog det bedste valg, da det stadig er mere slidstærkt og nemmere at rengøre end stof. Hvis livlige farver står højt på din ønskeliste, er stof til gengæld det bedste valg. De fleste stoffers matte finish giver dit rum et moderne udtryk, mens læder tilfører et ekstra strejf af luksus. Selvfølgelig er der mulighed for at vælge trendy velour, så du får et chikt udtryk. Den gode nyhed er, at vi har over hundrede 1,4 m2 store stof- og læderprøver hængende i vores butikker og kun venter på, at du kommer forbi.

Stofprøver fra BoConcept på hvid stol, der viser forskellige teksturer og farver.

Tal med vores indretningskonsulenter

Det kan være overvældende at skulle vælge både stof og sofadesign. Det er et valg, der er unikt for dit hjem og din livsstil. Hvorfor ikke tale med en af vores uddannede indretningskonsulenter? De kommer hjem til dig, måler op og giver dig venlig og uforpligtende rådgivning – så du kan finde den perfekte sofa.
Inspirerende stuer

Se looket

Få inspiration fra stuer stylet af vores dygtige indretningskonsulenter